Hverdagen er ved at indhente mig

Hej Alle

Som min titlen siger at hverdag ved at hale ind på mig og jeg er ved at falde helt til i daglige rutiner. Det betyder ikke at min hverdag ikke er krydret med alle mulige arrangementer og gøremål. Jeg har stadig rigtig travlt og masser at lave. Jeg tænkte at jeg lige ville tage jer igennem min daglige rutine så I har en ide om hvad jeg laver.

Mit værelse med Dannebrog hængende.

Jeg står normalt op kl. 7, tager et bad og iklæder mig min skoleuniform. Herefter laver jeg min madpakke til skolen, ofte bestående af rester, salat, frugt og lign. og så spiser jeg morgenmad. Når alt dette er gjort er klokken som regel et sted mellem 07:40 og 07:50. Tiden indtil jeg går hjemmefra for at gå til mit busstoppested kl. ca. 08:10, bruger jeg som regel på at slappe lidt af og pakke til hvad end der venter. Det kunne fx være fodboldtræning, kamp, PE(idræts) eller løb.

Min tur til bussen er ikke særlig langt, den tager små 5 minutter og undervejs kommer jeg forbi flere steder med en smuk udsigt over Hawkes Bay. Min bus skulle gerne komme omkring 08:20, hvilket den ikke altid gør, men kommer offentlig transport nogensinde til tiden? ;). Jeg står af bussen og går op ad en MEGET stejl stil, vi kalder den ”the ramp”, og er på skolen omkring 08:35.

Mere værelse, men en anden vinkel.

 Min skoledag starter 08:45 med formtime, der er lidt som klassens time hvor vi får beskeder og beder en bøn. Vi har lidt det samme skolesystem som man ser i amerikanske high school film hvor det ikke er hver klasse der har en klasselokale, men hver lærer, og så går man rundt til sine fag efter sit eget selvvalgte skema. Det betyder flere klasselokaler, flere klasser og flere venner.
Jeg har to timer, en pause, to timer, en pause, en time og fri kl. 15:15. Efter skole tager jeg enten bussen hjem igen, eller bliver kørt i skolens minibus til fodbold.

 Resten af dagen er ikke så fastlagt, den kunne måske byde på lidt lektier, en løbetur eller lign. og så aftensmad og senere aftente - ja vi drikker rigtig meget te -  inden jeg går i seng et sted mellem 22 og 23. Jeg er som regel rimelig træt om aftenen og vi går i seng når fjernsynet bliver for kedeligt. Så skriver jeg dagbog, læser og så sover jeg til næste morgen kl. 7.

Ballonerne er fra min fødselsdag :)

Den hverdag jeg har lige nu, er jeg rigtig glad for. Jeg skal ikke stresse om morgenen eller på noget tidspunkt, og jeg er ved at komme ind i en rigtig god rutine med det.

Den hverdag holder dog kun til november. I november skal jeg flytte værtsfamilie. Jeg har fornylig fundet ud af hvem det er. De hedder Derek og Sue. Det er den tredje Sue jeg skal bo hos. Jeg boede hos Sue og Greame i Auckland, hos Sue og Neill lige nu og hos Sue og Derek om et par måneder. Jeg kender dem ikke særligt godt endnu. Jeg har faktisk slet talt med Sue endnu, men jeg kender Derek fra vores ugentlige Rotary møder.  Han er en af de yngre Rotarymedlemmer og indtil videre kommer vi rigtig godt ud af det med hinanden. Jeg skal selvfølgelig møde dem og lære dem bedre at kende, men det er stadig mere end 2 måneder ud i fremtiden.

Jess og jeg til hendes kamp.

Siden sidste indlæg har jeg har rimelig travlt. I weekenden havde jeg min første sleepover i New Zealand. Det var hos min ven Jess. Vi så film og spiste slik som man jo skal og dagen efter var jeg med hende til hendes Netballkamp. Netball er en meget kendt sport i New Zealand. Den minder lidt om basket, men man må ikke gå eller drible med bolden og så må man kun være i bestemte områder på banen. Jeg spillede ikke, jeg har ikke spillet det endnu overhovedet, men var bare moralsk opbakning. Vi vandt kampen mod Napier Girls High, 27 - 9 hvilket var helt fantastisk og betyder at vi er videre til playoffkampe.

 Resten af weekend bød på 80 and 70 års fødselsdag og en masse familie. Don Sue’s brors svigerfar fyldte 80 og vi havde en hyggelig aften hos ham lørdag med et med sang og festlege.
    En af legene var rigtig sjov og jeg vil helt sikkert tage den med tilbage til Danmark.
Det går ud på at spise chokolade. Allerede der er legen jo fantastisk. Der er dog et par udfordringer. Man sidder i en stor cirkel, der skal en del mennesker til at gøre legen rigtig god. Rundt i cirklen går der to terninger. Hver gang man slår en 6’er må man gå ind i midten og spise af chokoladen indtil den næste slår en 6’er. Man skal bare lige tage hansker, halstørklæde og solbriller på først, og spise med kniv og gaffel. Det er enormt sjovt og alle levede sig ind i det, nogen med større udbytte end andre. Jeg selv gik RIGELIGT chokolade.

    Søndag havde vi brunch med familien for at fejre at Neill fyldte 70 onsdag. Det var en hyggeligt lille frokost vi havde og familien er virkelig sød.

    Selvom jeg flytter over til Derek til november skal jeg fejre jul med Sue og Neill og resten af familien, da Derek og Sue tager til Sydney for at fejre jul. Det glæder jeg mig til. Tanken om at flytte er underlig, jeg er rigtig glad for at være hos Sue og Neill, men jeg er sikker på at det nok også skal blive fedt hos Derek og Sue.

Abby og jeg til Rugby kampen - jeg har endda et magpies flag.

Søndag eftermiddag var vi på stadion og se vores lokale rugby hold, Hawkes Bay, the Magpies, tæve Northland og ja tæve. Vi vandt 39-10. Indtil 2 minutter før tid stod d. 39-3 med kun 3 straffepoint til dem, men de sidste to minutter mistede vi koncentrationen og de scorede næsten 3 ”tries”. Vi var heldige og de måtte nøjes med 1. Det var en rigtig fed kamp. Jeg elsker stadionstemningen og hele fornemmelsen af at være på stadion og se kampe live. Jeg kender det jo fra fodbold i Danmark. En af mine bedste venner Abby kom også og så det sammen med os. Det var bare en rigtig hyggelig eftermiddag.

Så spillede jeg en fodboldkamp i går. Jeg spillede igen med 2. holdet da førsteholdets kamp var aflyst på grund af mangel på spillere. Jeg ville gerne spiller fodbold så jeg tog da bare med anden holdet. Der blev uddelt flere tæv. Vi vandt 13-0 over Central Hawkes Bay. Den samme skole som sidst, men et andet hold. Jeg har ingen ide om jeg scorede 3,4 eller 5 mål…


Alt i alt har jeg det godt. Jeg savner stadig dem derhjemme og det derhjemme, men det er aldrig mere end at jeg bare laber et eller andet og så går det væk igen. Det jeg prøver at sige er at det ikke er et problem.

Jeg håber alle i Danmark har det godt og nyder sommeren. Selvom det er vinter hernede er vejret ofte rigtig godt. Godt som i 15-17° og blå himmel. Jeg glæder mig dog til sommer og varmen. Jeg er endt i den varme del af New Zealand. Hawkes Bay bliver kaldt New Zealands frugtskål og her produceres enormt meget vin, mange æbler, pærer og masser af stenfrugt. Simpelthen fordi vi har vejret til det.

Hyg jer - Nanna

Jeg har meget travlt

Hej alle

Som titlen siger så har jeg haft enormt travlt. Fordi jeg har haft så travlt, har jeg heller ikke fået opdateret bloggen her og det betyder der er meget at fortælle, så endnu et langt indlæg venter jer.

Napiers borgmester, Caroline og jeg.

Som jeg sagde i mit sidste indlæg så var jeg, sammen med alle de andre internationale studenter i Napier, inviteret ned på rådhuset for at møde borgmesteren. Vi var rigtig mange. Jeg aner ikke hvor mange, men nok mere end 60. Vi var dog kun 4 fra min Skole, Sacred Heart, tre fra Japan og så mig. Der var rigtig mange fra Japan og Tyskland, men også folk fra bla. Italien, Korea og Frankrig. Jeg fandt også ud af at der er en anden dansk udvekslingsstudent her i Napier. Hun hedder Caroline og er fra Køge. Det er rigtig rart at vide at der er en anden dansker her. Det kan være vi for brug for hinanden hvis vi kommer til at savne Danmark for meget. Om ikke andet er det bare en god baggrund for et rigtig godt venskab, at vi står i den samme situation.
Borgmesteren holdte en fin tale for os omkring Napiers historie og så spiste vi kage, fik taget billeder med ham og snakkede med hinanden. Det var et rigtig fint besøg og jeg synes det var et godt initiativ fra Borgmesterens side at byde od velkommen på den måde.
Bagefter tog vores dean os med ned til vandet og vi fik en is, yay.

Her er vi og mit skød er fuldt af slik.

Det var ikke den første gang jeg fik is den fredag(og heller ikke den sidste, ups), for 5 af min venner havde i vores første pause taget alt muligt New Zealandsk slik og søde sager med til mig for at fejre at jeg fyldte 16 dagen efter. Jeg fik Jellytip ice cream, Pineapple lumps(MUMS), chips, chokolade, L&B(Sodavand) og endda en hjemmebagt kage. Det var helt fantastisk.
Derudover fik jeg også hokey pokey is til dessert. Ja, jeg ender med at blive tyk. Hokey pokey er en typisk New Zealandsk karamel/slik som er baser på bikage.

Lørdag var det min 16. års fødselsdag, jaaaaa. Jeg havde heldigvis fået lov at sove længe. Det var rart efter en lidt udmattende uge med ny skole, omgivelser og venner. Jeg udnyttede dig dog ikke særlig meget. Jeg er ikke god til at sove længe hernede. Jeg kan kun sove til kl. 9 ca. Jeg ved ikke om jeg stadig kan bebrejde jetlag eller om det bare er mig det er galt med.
Vi stod op og jeg fik gaver. Der var nogle rigtig fine gaver fra Neill og Sue og en pakke hjemmefra fyldt med flag, balloner og fødselsdagshilsner. Deri var der gaver fra min familie og min bedste ven. Det var rigtig dejligt med sådan en hilsen hjemmefra,

Mit lækre ride til brunch af årgang 1938

Neill, Sue og jeg tog ud for at spise brunch. Men det var ikke bare en almindelig tur ned i byen for at få brunch. Nej nej, der var en lille overraskelse indblandet. Vi er klar til at gå og Neill åbner døren for mig og siger: ”Your coach awaits you, my darling(Din karet venter min kære).” Det var ikke underligt for Neill at sige sådan noget, men da jeg kommer ud af døren stod der rent faktisk en karet, eller næsten. Det var i hvert fald lige så godt. Der stod en gammel veteranbil fra 1938. De havde adgang til den, fordi min værtsmor, Sue, kører rundt i den når hun giver Art Deco rundvisninger i Napier og så havde de lånt den til min fødselsdag. Det var helt fantastisk. Jeg elsker biler, specielt gamle biler så det var en lækker overraskelse.

Om aftenen havde vi gæster. Vi var 11 til middag. Præsidenten fra Rotary og hans kone, min counsellor og hans kone, distriktspræsidenten og hans kone, os tre hjemmefra og så to af mine venner fra skolen. Ja, jeg har allerede fået venner, det er helt fantastisk. Jeg havde pyntet huset med ballonerne fra pakken og et stort Dannebrog og Sue havde kreeret dele af en rigtig fin middag, der også inkluderede min livret; laks.
Grunden til at jeg skriver ”dele af” er fordi man har en, synes jeg; rigtig fin, tradition i New Zealand hvor man til middagsselskaber deler lidt af menuen ud til hver. Det kan være nogen kommer med forret, andre grøntsager og tilbehør til hovedretten, andre dessert eller noget lign. Det er super hyggeligt og så får man måske også lidt en overraskelse.
Abby og Sarah, der er de venner der var der fra skolen, havde købt noget rigtig fint til mig. De havde købt en ”A photo a day in 365 days”- bog. Det er en bog, hvor jeg hver dag skal printe et billede ud og sætte ind og så kan jeg skrive en lille tekst til. Det er en vildt fed ide synes jeg. Jeg skriver min blog, jeg skriver dagbog og nu har jeg også den bog, så chancerne for at jeg kan huske det her år er vist okay.


Søndag havde jeg min første tur med en fra Rotary. John tog mig med på en tikki-tour, en smuttur, rundt lige syd for Napier. Vi var ude ved det længste stednavn i verden:

Taumatawhakatangihangakoauauotamateapokaiwhenuakitanatahu

Der var et meget bredt skilt og ja, jeg prøvede at udtale det, og nej, det gik ikke særlig godt. Til Rotary mødet dagen efter var den én ved navn Roy, som kunne udtale det, helt uden at have det foran sig. Han kunne endda en hel sang om det. Det var meget imponerende.
Vi var også vi Te Mata Peak, som er et bjerg med et udsigtspunkt her i Hawkes Bay. Det var en rigtig fin udsigt deroppe fra. En anden fra klubben ved navn David(tror jeg nok) har sagt at han gerne vil tage mig med en tur derop igen senere, i løb. Det bliver hårdt, men fedt - jeg glæder mig.
Til sidst til vi til Rush Munro’s i Havelock North. Det er en isbutik der er kendt over hele New Zealand. De har deres egen hemmelige opskrift og brandet er blevet så stort nu, at det har åbnet butikker andre steder i New Zealand. Butikken lukkede kl. 5 og vi var derinde kl. 17:03. Da vi spurgte om vi kunne få is, sagde ekspedienten at det kunne vi godt hvis klokken ikke var 5 endnu. John sagde bare meget henkastet at den var 1 minut i og så fik vi vores is. Det var også rigtig god is. Jeg fik hokey pokey is(igen). Lidt kiwi har man lov at være ;).
Aftenen sluttede ad med aftensmad hjemme hos John. Det var en rigtig fin tur og vi fik snakket rigtig meget. Han var meget interesseret i New Zealands historie så den fik jeg også en del af.

Mandag startede endnu en uge så. Efter skole havde jeg min første fodboldtræning med førsteholdet. Det var rigtig fint. Træningen sluttede kl. 5 og jeg havde skulle til Rotary møde bagefter hvor vi skulle møde mellem 17:30 og 18:00. Vi nåede det selvfølgelig, men mandag er lidt presset nu med både træning og Rotary.
Til Rotary mødet ventede endnu en overraskelse mig. Da vi skulle til at starte sagde Præsident Phillip tillykke til mig og så kommer Sue ind an døren med en kage med lys i. Det var rigtig fint og så fik vi alle sammen kage. Mere kage, vi havde stadig mere kage til overs fra festen lørdag. Jeg kan ikke beskrive hvor meget chokoladekage jeg har spist over den sidste uge, det er helt vildt.

I skolen tirsadg havde jeg min ugentlige idrætstime. Den første af slagsen, da den blev byttet rundt i sidste uge, da jeg skiftede fag. Vi spillede lacrosse. Jeg har spillet lacrosse en gang før og der var jeg virkelig dårlig. Af en eller anden grund var det slet ikke så slemt da vi spillede det denne gang. Pigerne var endda imponeret over mig.
Efter skole tog Sue og jeg ned i byen for at shoppe til festen med skolen fredag, the formal. Vi købte en jakke, efter rigtig mange butikker, et par sko og en fødselsdagsgave til Sarah som havde fødselsdag lørdag(8/8).

Onsdag havde jeg så min første fodboldkamp med førsteholdet. Vi spillede imod Woodford House, som er en privatskole. Det var en rigtig fin kamp. Vi spiller fin fodbold, jeg var faktisk lidt positivt overrasket over niveauet på holdet, hvilket jo bare er godt. Woodford var dog lige lidt bedre og vi tabte kampen 2-0. Det var faktisk en meget lige kamp og ingen af holdene kom til mange chancer, de forstod bare at udnytte dem bedre en vi gjorde. Jeg havde selv en rigtig godt chance, men ramte bolden rigtig(rigtig) dårligt og den var aldrig i nærheden af netmaskerne.

Fra venstre; mig, Camille, Victoria & Lilly

Torsdag efter skole mødte jeg op med 3 piger efter skole. 2 udvekslingsstundeter her fra Napier som skal ud efter jul og Camille fra Belgien som lige er ankommet. Det var rigtig fint at møde dem, og lære dem lidt bedre at kende.

Mine venner til the formal efter jeg blev kronet princesse.

Fredag var det så den store aften; the formal. The formal er en årgangsfest for vores skole og St. Johns. Det var en masse unge mennesker i fint tøj der bevægede sig lidt halvt akavet til musik i fulstændig sober tilstand mens vores lærere kiggede på. Ja, det var lidt akavet, men den var stadig en rigtig fin aften. Jeg blev kronet ballets dronning, eller hvad man kan kalde det. Det blev valgt af en flok year13(to år ældre end mig) piger, der var til festen for at dele drinks(sodavand) og mad ud, tage billeder og sørge for os. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Det må betyde at jeg har gjort en okay godt indtryk på folk. Det var en god aften, også selvom den lyder ret kedelig i vores danske ungdomsdruks øjne.

Lørdag var endnu en lang dag. Den første del af dagen blev brugt ikke så langt fra stranden med en flok mænd fra Rotary. Rotary har over hele Napier bygget en masse rigtig fine stier. Denne lørdag byggede vi så et læskur/shelter ved siden af den, så folk kan sætte sig ned, nyde udsigten over Hawkes Bay og få sig et hvil.
Det var faktisk en virkelig dejlig dag der. Vi var der fra klokken 9:30 -16:00. Vi havde taget vores  autocamper med og brugte den som et mobilt køkken og så servicere Sue og jeg og andre koner og kvindelige medlemmer eller de arbejdende, eller ikke arbejdende mænd med sandwiches, kage, tærte, the, kaffe og lign. Der var faktisk et rigtig fint fremmød, men der var ikke så mange der lavede helt vildt meget. Det var ikke fordi de var dovne, men der var simpelthen bare ikke arbejde nok til alle.

Vi er i gang med at sætte en planke på på skuret.

Jeg fik selv æren af at hjælpe på et tidspunkt. Vi havde en betonbund i skuret, som tog lidt længere tid om at tørre end vi gerne ville have, så vi satte en stige på hver side og lagde to planker på tværs og så gik John, han der ledede det og gjorde det meste, deroppe og arbejdede. Plankerne kunne ikke holde til helt vil meget og på et tidspunkt havde han brug for at der var to deroppe. Det betød at jeg fik lov at hjælpe, yay. Jeg holde mest bare en snor eller en planke, mens han målte vinkler og højder, men det var stadig godt nok. Det var rigtig rart at hjælpe, så følte jeg også at jeg havde givet lidt og været med til at bygge det. Vi fandt senere ud af at plankerne godt kunne holde og der endte med at stå tre mænd deroppe, men det er en anden historie.

Lørdag aften var jeg til Sarahs fødselsdag. Jeg har fødselsdag d. 1., Sarah d. 8 og Daman d. 11., så det er tre lige i træk. Det var bare os 6 hjemme hos Sarah. Vi så film, spiste burger og kage og hyggede. Det var rigtig fint.

Søndag var heldigvis en afslapningsdag. Min kalender er virkelig fuld, som I også kan se på alle de ting jeg laver, så de her dage uden noget på programmet er meget velkomne.
Jeg stod op og lavede dansk brunch til Sue og Neill. Den var ikke vildt dansk, men bare nogen (sunde) ting som vi ville spise i mit hjem. Det var havregrød, smoothie, spejlæg og stegt tommelfinger. Stegt tommelfinger er en familieting men brasekartofler, æg og bacon stegt på en pande. Øgenavnet har det vist nok fået da en skar sig slemt i tommelfingeren mens han/hun lavede det engang for længe siden.

Mandag burde jeg har haft fodboldtræning, men der var skolehjemsamtaler så vi var kun 6 og vores lærer der kørte os ned havde travlt. Da vi så kom derned var vores træner der ikke, så vi aflyste og alle ringede til deres mødre for at blive hentet. Da vi så går ud af indkørslen kommer vores træner… ups. Træning blev dog ikke til noget.
Jeg løb en tur i stedet da jeg kom hjem. Jeg kan mærke at jeg skal huske min motion og tænke over hvad jeg spiser ellers kommer jeg til at tage alt for meget på hernede. Det er almindelig kendt bland udvekslingsstudenter at man kommer til at tage på, men jeg kunne godt tænke mig at det ikke er alt for slemt.

I går onsdag spillede vi igen fodboldkamp mod Central Hawkes Bay i en by jeg hverken kan huske ller udtale. Det var en fin kamp, men banen var rigtig, rigtig dårlig. Jeg ved ikke hvorfor de har lagt fodboldsæsonen om vinteren hernede, det er altså underligt. Vi vandt 1-0(jeg scorede målet, yay) så det var rigtig godt.
Da vi kørte derned(hvilket var 50-60 min), snakkede Sam om en rigtig god isbutik på vejen. Vi jokede med at vi fik is hvis vi vandt. Vi fik is, da vi vandt. 11 spillere og en træner inde i en lille isbutik kl. 17:30. Det var lidt sjovt, men rigtig godt.

I dag, torsdag, var jeg efterskole til Fia Fira night. Det er en kulturel event for at fejre de polyneiske kulture; Samoa, Tonga og lign. fra Fransk Polynesien. Det var også med St. Johns. Der var konkurrencer i bibellæsning på tongansk, og at holde tale på Samoansk og dans, St. Johns vs Sacred Heart. Vi vandt Bibellæsning og talen. Ud over det var der også en stort tag-selv-bord medpolynesiske og almindelig retter. Det var en rigtig fin event, og et rigtig lækkert kig ind i nogle andre kulture som jeg ellers ikke ville få muligheden for at se.

Det var alt for denne gang, og vist også mere end rigeligt. Jeg føler jeg skriver ’rigtig godt’ rigtig meget, det må være fordi jeg har det rigtig godt hernede. Det har jeg i hvert fald. Det er underligt at kigge tilbage på Danmark lige nu. Nye elever starter på ”min” efterskole, Bøvling idrætsefterskole, hvilket er virkelig underligt. En masse ting de laver er det samme og det kilder lidt i fingrede efter efterskole og alle mine dejlige venner derfra. Der er en indisk pige, Discha, der er flyttet ind i mit værelse derhjemme og skal bo hos min familie de næste 3 måneder. Hun er også gennem Rotary. Det betyder at fra at min søsters selfies var hende og jeg der ventede på busssen, eller var på havnen eller i skoven er det nu dem to, det er underligt.

Jeg vil slutte her. Undskyld der ikke er billeder til alting, men jeg har dem simpelthen bare ikke endnu. De vil komme op på Facebook(https://www.facebook.com/nannainewzealand) senere. Jeg håber at når ting falder lidt mere på plads, og jeg måske har lidt mindre travlt, kan jeg lave nogle lidt anderledes indlæg hvor det ikke bare er en fortælling om hvad jeg laver.

Hyg jer - Nanna