Tilbage til skolen og meget mere ;)

Hej alle

Long time - no see. Jeg har slappet af i et stykke tid uden at bekymre mig om at opdatere min blog, specielt efter at jeg stressede med at før ’Sydøen del 2’ op, men nu er jeg tilbage. Jaaaaaa…

Tilbage på bloggen og tilbage skolen. De sidste par uger inden skolen startede var rimelig nede på jorden og mere afslappede. Jeg havde dog stadig flere rigtig gode oplevelser.

Den 23. januar fejrede jeg ’6 måneders-dag’ hernede i New Zealand. Et helt halvt år… Der er gået endnu en måned siden det og nu er det 7 måneder siden jeg for første gang satte fod på New Zealandsk jord. Tiden er gået enormt stærkt. Jeg har oplevet meget, hvilket er med til at få tiden til at gå rigtig stærkt. Det føles slet ikke som om jeg har være her i 7 måneder, nærmere 4.

              Et halvt år var en god milepæl til at kigge lidt tilbage. Jeg er først og fremmest vildt taknemmelig for den her oplevelse.  Min familie i Danmark her været så dejlige, støttet mig hele vejen og været der for mig så meget som de kan fra den anden side af jorden. Rotary, både i Danmark og hernede har været fantastiske, dog specielt min klub hernede. De har taget godt imod mig og hjulpet mig og vist mig rundt og taget mig med til alle mulige aktiviteter og steder. Jeg nyder, i modsætning til mange andre udvekslingsstudenter, vores ugentlige møde og alle er enormt venlige og snaksalige. Mine venner har være fantastiske hernede og taget mig med en og gjort mig en del af fællesskabet og min skole har været så god til at hjælpe mig med alting og gjort livet nemt for mig. Jeg er omgivet af dejlige mennesker og nyder stadig hver dag.  Jeg har haft mange gode oplevelser og der er stadig mange flere i vente. Jeg glæder mig til mine sidste 4 måneder.

Aaarh der er kun 4 måneder tilbage. Tiden går alt for stærkt. Jeg har slet ikke lyst til at tage hjem. Jeg vil gerne se min familie og venner igen, men kan de ikke komme hernede i stedet for at jeg tager hjem...?

Jeg har haft en masse gode oplevelser i de sidse par uger inden skolestart. Jeg har blandt andet været på Waipatiki strand, som er en af de få sandstrande i Hawkes bay, jeg har været på fåreindkøb og været en masse samme med venner. Jeg har også set min New Zealandske bedstemor, men mest spændende af alt så har jeg været i National Akvariet og svømmet med hajer her i Napier.

Et lille rokkekys...

Her holder han fisken op, man kan ikke
se det på billedet, men de nærmest
skyder bare hen tager en bid og er væk,
det så vildt ud.

                 Andy fra Rotary tog mig med derhen og han var også med til at svømme med hajer. Jeg siger svømme, men det var snorkling. Vi var i våddragter og snorkel og lå i overfalde og kiggede ned på hajer, fisk og rokker. Før vi smuttede i vandet så vi hajfodringen fra tunnelen under det store bassin. Det var en dykker der fodrede fiskene fra under vandet og det var ret sjovt at se. Han fodrede hajer og rokker individuelt, men ellers holdte han bare en halv fisk op og så svømmede fiskene hen, tog en bid og svømmende væk igen. Det så vildt sygt ud. Til sidst fodrede han en rokke, men han synes det var lidt for kedeligt at bruge sine hænder så han tog fiskestykket i munden og rokken tog det ud af munden på ham… med sin mund. Så ja, de ”kyssede”. Det var ret sjovt og lidt underligt…

Billederne er taget af Andys kone der
stod i tunelen under os. 

SÅ KLAR!

At snorkle med fisk, hajer og rokker var en vildt cool oplevelse. Vi lå som sagt i overfladen og kiggede ned på fiskene. Bassinet var delt i tre, et mindre separat akvarie til de mindre fisk, så de store ikke spiser dem, og så var det store delt i to af en reb i overfladen. Vi måtte være på den ene side af rebet og så havde fiskene et ”helle” på den anden siden. I starten trak de sig forståeligt nok lidt væk, de skulle lige se os an, men efterhånden kom de ud og de kom også ret tæt på. Jeg var mindst fan af rokkerne, jeg har aldrig rigtig kunne lide rokker, men hajerne var vildt cool. De største hajer derinde var revhajer. Hvis i googler revhajer kommer der billeder frem af meget skræmmende hajer, de så ikke helt så farlige ud dem vi var med.

Det her er 'Sarah' som er deres største haj og man kan se os i
baggrunden.

                    
På et tidspunkt ligger jeg i overfalden og kigger ned og så kigger jeg op foran mig og det kommer en haj svømmende direkte imod mig. Den svømmede vildt stærkt og løftede lige tandkødet og viste sine tænder og mit hjerte begyndte at banke ret hurtigt… Neeej ikke helt. Den svømmende sådan set bare stille og roligt imod mig, forskellen fra før var bare at den var i samme højde som jeg var så vi var i øjenhøjde. Jeg nåede lige et sekund at tænke ’aarh, hvad gør jeg’ før den svingede lidt til venstre og jeg gjorde det samme og så svømmende vi ellers lige så fint forbi hinanden.

                   

 Det var som sagt en vildt cool oplevelse. At være så tæt på så store dyr som man ikke normalt har muligheden for er ret specielt og det er helt sikkert en oplevelse jeg vil huske.

Kort efter startede vi i skole igen, tilbage til virkeligheden. Det er et nyt år med nye elever og nye klasser. Mine fag endte i år med at blive: Maling, Idræt, Digital Teknologi, Mad og gæstfrihed(hjemkunstskab), Historie og Religion. Jeg skiftede fag en del gange, mit Year 13 engelsk røg ud af vinduet på grund af en overfyldt religion klasse og lign, men det er alt samme godt nok. Mine fag er i hvert fald meget mere inspirerende end sidste år.

                      Der er kommet en del nye piger til vores årgang, en masse japanske piger fra vores søskende skole for at have deres udvekslingsår og så er der startet en pige fra Nelson, Eva, hun endte med at komme med vores grupper og vi er blevet vildt gode venner, yay.

Selvom jeg igen er startet i skole er der ikke mangel på oplevelser. Weekenden for to uger siden, d. 12.-14. februar, var jeg i Auckland med Sue og Neill. Vi tog derop til Mark og Nicky (Sue bror og sviger søster) og boede ved dem.

Her er 'The Shytower' set fra
bunden.

Der var fantastisk udsigt deroppe fra.

       Vi kørte op fredag morgen og tog ind til byen for at se ’The Skytower’ som er en af de højeste bygninger på den sydlige halvkugle og et ikon for Auckland. Det er et radiotårn men er nu også lavet om til en stor turistattraktion. Man kan komme op til 3 etager og gå rundt eller for dig en forfriskning i cafeen, men man kan også gå rundt om tårnet udenfpr med seler og hele mulitjavsen eller bungyjumpe ned fra det.

Man kan se huse og gaden nedenuden gennem glasset.

Vi nøjedes med at gå rundt indenfor og kigge ud denne gang. Vejret var rigtig godt og for mig der ikke kende Auckland var det godt at se ud på forskellige områder og bygninger og få en ide om hvor hvad var henne. På en af etagerne er den flere steder lagt glasfliser i gulvet, så man kan stå på det og kigge ned på jorden mere end 250 meter over jorden. Det kilder lidt i maven og man skal lige overtale sig selv til at gå ud på glasset. Jeg havde ikke de helt store problemer med det, men Neill kunne slet ikke klare det. Da jeg gik derud og tog billeder gik han bare helt væk. På et tidspunkt stod vi og snakkede geografi og så gik jeg ud på glasset og begyndte at hoppe, han sagde bare ’nej, nej, nej’ og vendte om og gik væk med ryggen til, det var ret sjovt.

                      Fredag aften var egentlig hele motivationen for at tage derop; vi skulle ind og se Cirque du Soleil - Quidam. Det er et cirkus, sjovt nok. Cirque du Soleil har rigtig mange forskellige sjovt overalt i verden. Quidam er et gammelt show og faktisk var det show vi så, en af de sidste. De havde 10 shows i Auckland, vi så nummer 7 og derefter 10 i Christchurch og så er det slut. Showet var om en pige der keder sig i den virkelig verden så hun rejser til fantasilandet Quidam og ser alle mulige fantastiske ting. Artisterne var fantastiske. Alt fra en man i en hjul, til akrobater i tove, ringe på jorden og alt muligt. Det var som et cirkus uden dyr og så bare lige meget mere vildt og meget bedre. Alt musik var spillet live af et lille orkester i baggrunden som gav det sjæl og artisterne var bare super gode, det var en fantastisk oplevelse.

De kaster lidt rundt med hinanden backstage

                      En af mine lærere sidste år er tidligere artist i  et andet Cirque du Soleil show og jeg kontaktede ham da jeg fandt ud af at jeg skulle ind og se det og han sagde at han havde en ven i det show og spurgte om han skulle arrangere en backstage tur. Det siger man selvfølgelig ikke nej til så efter lidt organisering og en ny ven tog Adam os med om bag scenen. Vi holdte det hemmeligt for Mark og Nicky og overraskede dem til sidst med det. Adam var vildt flink til at snakke og svare på spørgsmål og en af artisterne kom også og snakkede med os. Der var ikke så vildt meget at se backstage, der var en stort træningsområde, en garderobe og redskaber til showet. Flere af artister trænede efter showet deromme, to-mand-høj, vægttræning, opstemning (at gå op til håndstand) og meget mere blev helt afslappet trænet efter en lang dag. Sue og Neill har begge en teater baggrund så de var meget interesserede i det hele.  Det var fedt ar se hvad der foregik og få et lidt bedre indblik i hvordan det hele forgår. Det var bare vildt cool.

Lørdag tog vi til Waiheke Island som er en ø 45 minutters sejlads fra Auckland. Det er en ø der vokser med hensyn til sommerhuse, men også har en stor mere alternativ befolkningsgruppe. Det er et meget afslappet sted, det første man se når var kører op på øen er et skilt der siger ”Slow down, you’re here” (Sæt farten ned du er her). Vi tog til et lille marked midt på øen fyldt med boder med alt fra mad til tøj og bivoks produkter. Det var et vildt hyggeligt lille marked og der var mange mennesker.

Der går stien vi gik ned af
for at kommer til vandet.
Hvilken sti?

Sådan ser hytten ud indvendig nu...

                      Efter markedet tog vi ud til Mark og Nickys lille hytte. De har købt et stykke land på øen og er ved at bygge en lille 10m² hytte som de meget primitiv kan bo i. De tager der over i weekender og lign. for lige at få en slapper fra storbyen. Planen er så at de i fremtiden vil bygge et hus på grunden og flytte derover når de tager på pension. Det er et dejligt lille sted de har fået med en lækker udsigt og ikke for langt fra byen, hvis man kan kalde den det. En god del af grunden er dog en stejl skråning ned til vandet, en lille klippestrand. Der er en sti, der fører derned, men det er næsten en større vandretur. Det samme er det at komme til hytten, næsten, men den er enormt lækker. Det er bare et dejligt lille sted med privatliv, natur og god stemning.

Det var en dejlige tur hjem.

Vi brugte resten af dagen på at sætte gardiner op i hytten, gå ned til vandet og tage på stranden inden vi tog færgen hjem igen.

                  

  Sejlturen var fantastiske; vandet var roligt og vi havde en let medvind. Vi sad på det øverste dæk og spiste ost og kiks og havde en smuk udsigt over solen der var ved at gå ned bag Auckland og the Skytower.

Piknik på stranden var rigtig hyggeligt

                      Søndag var vores sidste dag og vi startede ud med en piknik ved stranden i en af de mange små bugter. Vi mødtes med Oli og Libby, Mark og Nicky datter og hendes kæreste, og sad og spiste ’bacon and egg-pie’ og kiggede ud over Auckland Harbor.

Mit eget specialdesignede fly.

                      Efter det tog vi til ’The Auckland war memorial Museum’. De havde en udstilling omkring Air New Zealand, det nationale luftfartsselskab, og deres 75 års jubilæum. Det var ret cool og jeg designede mit eget papirfly der. Det flyver ikke vildt godt, men det ser godt ud. Efter det sagde vi farvel til Mark og Nicky og kørte en lille tur rundt i Auckland, gik en tur i ’The Viaduct’ og ’Wynyard’-kvarteret, inden vi satte kursen hjem.

Tak Auckland for en vildt god weekeed.

Det var en rigtig god weekend og det var rart at se Auckland for hvad den er mere end en gennemfartsvej eller en lufthavn. Mange her i Hawkes Bay ser Auckland som et lettere forfærdeligt sted, alt for mange mennesker og for lidt plads og altid trafikkaos. Det var helt sikkert anderledes end Napier, Auckland er en millionby, men det er også et dejligt sted og der er masser at lave. Der er nasser af natur, parker og bugter over det hele. Det er rigtigt smukt. Jeg har ændret mening om Auckland og jeg håber på at kunne komme tilbage inden mine 4 måneder løber ud.

Caroline og jeg før ungdomsballet.

I sidste weekenden havde jeg endnu en stor weekend - Art Deco weekend her i Napier. Napier liver og ånder Art Deco og en weekend om året går det helt amok. Det er altid den 3. weekend i februar og hvis I keder jer hjemme i kolde Danmark på det tidspunkt er det en ting der 100% vil give lidt mere farve i hverdagen at tage til… Selvom det er lidt langt væk.

I år er det endda udvidet til en festival så det kører det meste af ugen, men det var stadig mest i weekenden at tingene skete. Hele byen går helt amok, der er så mange mennesker i byen og så mange af dem er klædt ud i 30’er / art deco outfits. Mændene går rundt i veste og stribede jakker og med ’boaters’ som er en flad stråhat.  Kvinder er i kjoler med lange perlekæder, hansker og hatte. Hele byen bakker op om det og der er en fantastisk stemning med masser af livemusik og underholdning. Noget af det rigtig gode er at man sagtens kan tage til Art Deco weekend uden at betale det helt store.

Der er masser af gratis events som man bare kan tage til. Lørdag formiddag er der en stor veteranbil parade med 250 biler, søndag er der en stort sæbekassevæddeløb og hver aften er der livemusik i ’The Soundshell’ som er en scene. Der er dans i gaderne, modeshows, den store Gatsby piknik og meget mere. Der er også events man kan betale for, blandt andet tog Neill og jeg ud og kører en lille tur i en veterantog, jeg var til ungdomsbal og så er der flere arrangementer med fin mad og underholdning om aftenen. Der er noget for en hver smag og det er slet ikke så svært at pifte et outfit op til art deco stilen.    
                

                      Jeg havde en fantastisk weekend og alle de arrangementer jeg lige har nævnt og flere var jeg med til. Jeg mødte nye venner og så Napier på en ny måde. Det er helt sikkert WEEKENDEN at være i Napier og hvis i nogensinde er på denne side af jorden i februar så læg vejen forbi! Jeg kunne skrive flere sider om det her, men jeg tænker at vi holder det kort og godt. Man kan nok alligevel ikke helt forstå det før man er her. Jeg har lagt en masse billeder fra weekenden op på Facebook hvis I vil se mere 'Nanna Rytz - Mit udvekslingsår i New Zealand'.

Dagene mellem weekenderne er heller ikke helt afslappede. Nu da skolen er startet igen, betyder det også at sport er startet igen. Jeg spiller futsal (indendørs fodbold) og volleybold i det her semester. Det betyder volley og futsaltræning hver mandag, futsalkamp tirsdag og volley kamp onsdag. Udover det laver vi i dette semester i idræt en ’aquathon’ eller duatlon hvor vi skal svømme 400m og derefter løbe 3 km. Det betyder svømme og løbe træning hver uge, to af hver, så der er ret meget gang i den på den front også. Det er egentlig ret godt, det betyder at jeg forhåbentlig ikke komme til at tage mere på lige foreløbig, måske kan jeg endda smide et par kilo. Faktisk har jeg ligget fast på de +10kg de sidste mange måneder så forhåbentlig bliver det ikke værre. Jeg er glad for at lave alle de her ting og det er alt sammen ting jeg nyder. Det betyder at jeg kan få min motion gennem sport, som jeg elsker, i forhold til at skulle lave 30-60 minutters træning selv hver dag, så jeg er glad for det.

Det var en lille opdatering på hvad der sker. Jeg håber I alle sammen har det godt i Danmark. Jeg kommer (alt for) snart til at se jer igen.

Hyg jer - Nanna Rytz

P.S. Maling går okay, måske bliver jeg en dag modig og tilfreds nok til at lægge et billede op af mit ”kunst”.. hvem ved.