Den første uge

Hej alle

Puha hvor tiden den går stærkt. Jeg har allerede været her i en uge nu. I løbet af den uge er der sket enormt meget; jeg er startet i skole, jeg har mødt de andre inbounds her i New Zealand og jeg har spillet min første fodboldkamp.

Hvis vi starter i kronologisk rækkefølge, så var jeg jo tidligt oppe lørdag. Klokken 5 ringede mit vækkeur, puha. Ej, det var faktisk ikke så slemt. På grund af jetlagget vågner jeg som regel tidligt alligevel. Jeg plejer bare at lægge mig til at sove igen.

En del af Huka Falls

Kørerturen var ca. 3 timer op gennem et smukt bjerglandskab. New Zealand er en stor producent af træ fra skovbrug, og der var bjerge og bakker fyldt med træer så langt øjet rakte. Så da der kom lidt dagslys omkring kl. 7, var det et rigtig flot syn. Vores tur tog os også forbi Lake Taupo som er den største sø i New Zealand. Det var enormt flot. På vejen hjem var vi en tur forbi Huka falls som er et lille vandfald og vi fik os en kop the på en café men en rigtig flot udsigt ud over søen.

Det møde vi skulle til handlede egentlig mest om at møde de andre inbound students(i New Zealand). Det var virkelig rart at møde dem. Vi var 9 nye i alt, 4 gamle og så er alle ikke ankommet endnu. De 4 gamle var fra Argentina, Brasilien og Chile. Os 9 nye er fra Sverige, Belgien, Frankrig, Holland, Tyskland, Schweitz, USA og Danmark. Selvom der ikke er nogen der bor helt tæt på, så er det folk som jeg kommer til at se meget, og blive rigtig gode venner med, da vi står i præcis samme situation. Udover at møde dem, gennemgik vi regler og mødte The Rotary Committee, som er de mennesker der står for vores udveksling i hele distriktet 9930.

For at forklare hele systemet mere enkelt så kan man sige a min værtsfamilie er ja, min familie, min counsellor er en borgmester, min Rotary klub(Ahurir) er byrådet, komiteen er folketinget og min District Chair er statsministeren.

Efter turen til Rotorua flyttede jeg hjem til min første værtsfamilie; Sue og Neill. De er virkelig søde og flinke og jeg føler mig rigtig velkommen, som om det også er mit hus. Det er sådan set det der er meningen, så det er jo helt perfekt.

Søndag var en meget afslappet dag. Vi skulle ikke rigtig noget, bare slappe af og falde helt på plads. Men vi gjorde én vigtig ting. Vi så en genudsendelse at rugbykampen mellem New Zealands ”All Blacks” og Sydafrika. Rugby er nationalsporten og en stor del af New Zealand så det var selvfølgelig en kamp vi skulle se. Vi vandt(27-20), så det var godt.

Første skoledag -
Lækker skoleuniform

Mandag startede jeg i skole. Jeg var rimelig nervøs. Selvfølgelig var jeg det. Det gik heldigvis rigtig fint. Der kom et par piger og hentede mig fra kontoret og tog mig til og fra timer. Siden er jeg begyndt at få nogle rigtig gode venner og jeg kan efterhånden også finde rundt på skolen.
Skolen hernede er meget anderledes end i Danmark. Lidt mere som man ser på amerikanske film. Læreren har et klasseværelse ikke klassen, så man skifter klasseværelse alt efter hvilket fag man har. Det betyder flere forskellige klasser og flere forskellige venner og klassekammerater. Jeg startede ud med at tage Engelsk, Matematik, Science, Musik, Religion(obligatorisk), og Digital Teknologi. Men selvom jeg kun har været i skole i 4 dage, er der allerede sket en ændring. Jeg har byttet musik ud med mad og næring. Musik var simpelthen for svært rent teknisk. Jeg kommer måske til at tage guitartimer i stedet, da jeg har spillet lidt guitar her i Danmark.

Ud over det så er der en ”elevfest” lige rundt om hjørnet. Ikke en elevfest som I ville tænke det i Danmark. Vi kalder der ”formal” som betyder formelt. Det er lidt mere end en almindelig social ting med årgangen, men ikke nær så fint som galla. Det er for hele Year 11 på min skole og vores brorskole St. John, der er en katolsk drengeskole. Da det er katolsk, er det selvfølgelig uden alkohol. Selvom det lyder lidt kedeligt set med danske øjne, så glæder jeg mig rigtig meget.

Et billede fra min første fodboldkamp, Go Sacred Hearts!

I går onsdag spillede jeg også min første fodboldkamp med skolen. Det var med andet holdet, da de manglede spillere, men fra og med næste uge skal jeg spille med førsteholdet. Det var en fin kamp. Vi vandt 9-0 og jeg selv stod for 3 mål, så det er der ikke så meget at sige til, andet end at det var enormt rart at spille fodbold igen. Bare det at være aktiv igen var helt fantastisk.

Min fødselsdag er lige rundt om hjørnet her den 1. august og der er en fin fødselsdagsmiddag i vente, med bla. vores præsident i Rotaryklubben og hans kone, min counsellor og hans kone og to venner fra skolen. Det skal nok blive rigtig hyggeligt. Der bliver nok også tid til en lille samtale hjem. Jeg har en tvilling som selvfølgelig også fylder år på lørdag, så Skype bliver nok åbnet på et eller andet tidspunkt.

En anden ting der venter i den nærmeste fremtid er i morgen har jeg, og alle andre internationale studenter i Napier, et lille fin frokostmøde med borgmesteren. Det ser jeg rigtig meget frem til.


Hjemveen har ikke meldt sig endnu, selvom jeg en gang imellem tænker, at jeg godt kunne bruge bare at sidde hjemme i min sofa i Danmark og slappe helt af og ikke tænke på at snakke engelsk, men tanken forsvinder heldigvis hurtigt igen.

Alt i alt har jeg det rigtig godt og er glad og godt tilfreds. Jetlagget er ved at lette. Jeg er stadig rimelig træt om aftenen når den bliver omkring 8-9, men jeg vågner ikke så meget mere om morgenen. Hvis mit år hernede fortsætter lige så godt som indtil videre, så har jeg et rigtig godt år i vente.

Hyg jer - Nanna

Så er jeg endlig i New Zealand

Så, endelig kom tiden og nu er jeg i New Zealand. Hvis jeg lynhurtigt skal beskrive det med 3 ord så vi det være; smukt, venligt og fantastisk.

Vi havde jo en rimelig lang rejse foran os da vi forlod Billund tirsdag morgen. Første flyvetur var til Amsterdam cirka 1½ time, derefter fra Amsterdam til Singapore en time og fyrre minutter senere. Det var en tur på 18,5 time cirka, så det var noget af en tur. Det var en fin tur, det var selvfølgelig lang tid er være i et fly, men der var god underholdning og så kendte jeg jo dem jeg sad ved siden af, fordi de også var fra Rotary så det var godt nok. Jeg sov også en del af turen væk.
I Singapore splittede vi op, nogle fløj til Brisbane, Melbourne og Sidney i Australien og Julie, Emil og jeg fløj til Auckland her i New Zealand.
Vi er 4 fra Danmark i New Zealand i år, Emil, Julie, Sebastian og jeg. Sebastian rejste dog ikke med os fordi at han fik hans papirere meget sent og ikke havde fået hans visum endnu, så han rejser herned i slutningen af måneden.
På flyet til Auckland skulle vi udfylde en seddel omkring hvad vi bragte ind i landet. Da New Zealand er så isoleret har det er meget specielt planteliv mm og er forholdsvis rent for alle mulige forskellige ting så de passer rigtig godt på deres land. Ting som mad, camping udstyr og lign. mm. Skal man udfylde en seddel om og så skanner de ens bagage i tolden og ser om man har ting man ikke må have med. Da vi udfyldte den her seddel var det bare Julie og jeg og jeg må indrømme jeg var rimelig nervøs omkring det, havde vi forstået alting korrekt, havde jeg glemt jeg havde noget i min kuffert som skulle siges osv. Heldigvis gik alt rigtig fint da vi kom hertil, både paskontrol, told og bagage og alting gik som smurt, så det var dejligt.

Da vi kom ud til ankomsthallen var der Rotary folk der og de ventede på os. Julie skulle bo selv hos en fra Rotary og jeg skulle bo selv og Emil skulle på Hotel. Emil tog dog bare med den familie jeg boede hos hjem. Det var et ægtepar, Sue and Graham, rigtig søde, åbne, velkommende, hjælpsomme mennesker. Det var en rigtig fin overnatning vi havde der.
Der er bare en ting her i New Zealand, de har det som regel rimelig varmt, så de har ikke varme i deres huse, hvilket betyder at de er enormt kolde her om vinteren. Vi er jo midt i vinteren her i New Zealand. Selvom det er en 12-13 grader udenfor og som regel rimelig klart og vindstille er det enormt koldt i deres huse uden varme. De har elektriske varmeapparater til at varme deres huse op når det er nødvendigt, men det er stadig vildt koldt.

Da vi kom uden for lufthavnen i Auckland var det den klareste aften med en rigtig flot stjernehimmel og da vi kørte gennem byen var der en rigtig fin udsigt og vandet med gadelys mm. der spejlede sig i vandet, rigtig pænt.

Det var lidt svært at sove om natten på grund af jetlag. Vi gik i send kl. 2 ca. og jeg sov til kl. 6 så vågnede jeg igen. Det havde nok heller ikke hjulpet at jeg havde sovet på flyet til Auckland som i New Zealand tid var midt om dagen, men mine øjne ville simpelthen ikke forblive åbne.

Så om morgenen d. 23. stod den på sidste flyvetur fra Auckland til mit bestemmelsessted; Napier. Det var en fin morgen, men inde i selve Auckland var der rigtig meget tåge. Faktisk var der så meget tåge at mit fly blev ca. 45-55 min forsinket. Men da vi først kom afsted og hen over tågen var vejret helt fantastisk, ingen skyer eller lign. så man kunne se lige ned på New Zealand.
Oprindelig havde jeg et sæde ud til gangen i flyet, der var 2x2 sæder, men manden der sad ved siden af mig var rigtig flinkt og spurgte om jeg ville bytte plads så jeg kunne se ud. Det var virkelig sødt af ham, og undervejs var han også lidt af en guide for mig. Han forklarede mig om de og de bjerge og søer og skove og alle sådan nogle ting, så det var helt fantastisk. Det var fantastisk at sidde der og kigge ned over New Zealand. Man kunne se markerne og skovende og de små bjerge der rejste sig hist og her og nogle med sne på toppen og man kunne se nærmest på tværs af landet. På den ene kyst er der et sneklædt bjerg som jeg kunne se og den anden kyst kunne vi bare se, så ja, vi kunne se fra den ene side til den anden.

Frokost med Sue, Neill, John, Gail & Phillip.

Da jeg kom frem var det hele 8-10 mennesker til at tage imod mig, alle Rotary folk. Min værtsmor og far, counsellor, klubpræsidenten, sekretæren og flere andre, det var herligt. Både mig selv og min bagage kom helskindet til Napier så det var fantastisk.

Sue(værtsmor), Neill(værtsfar), John(counsellor) hans kone Gail, Phillip(klubpræsident) og jeg spiste frokost på en lille cafe. På billedet er det Phillip og John til venstre, Gail for bordenden og Sue, Neill og jeg til højre.

Første dag var jeg med Sue lidt rundt i byen vi var i banken for at lave en aftale i dag, hvor vi åbnede en New Zealandsk bankkonto til mig, jeg fik et SIM-kort hernede fra og vi kørte rundt og så lidt af byen. Den er fantastisk smuk og med rigtig mange flotte bygninger i bygningsstilen Art Deco, som jeg nok vil fortælle jer om senere. Byen er bygget op på og lige neden for nogle høje bakker så der er rigtig mange meget stejle veje op og ned at disse. Byen er også meget grøn men masser af planter over det hele, masser af parker og så er der næsten havudsigt lige meget hvor du er. Det er helt fantastisk.

Udsigten fra John og Gails

Jeg bor hos John og Gail indtil i morgen(lørdag) for at lære dem at kende, da John er min primære kontaktperson hernede.  Hen mod aftenen blev jeg selvfølgelig meget træt og jeg lagde mig til at sove allerede kl. 9. Jeg vågnede kl 4 men faldt heldigvis i søvn og sov til cirka halv 7 før jeg stod op kvart i ni.

Sue kom og hentede mig kl. 10 og vi kørte op til min Skole Sacred heart college( den velsignede hjerters college). For at være ærlig har jeg været lidt bekymret omkring den, katolsk pigeskole… Hvad er det lige for noget, men da vi kom derop i dag var den helt fuldstændig fantastisk. Alle vi mødte deroppe var rigtig søde og vildt spændte på at jeg skulle starte der og meget hjælpsomme. Vi fik ordnet skoleuniformen, jeg har fået lov at låne næsten det hele af skolen uden at skulle betale hvilket er helt fantastisk. Jeg skal nok lægge et billede op senere. Så har vi ordnet fag, jeg skal have engelsk, matematik, religion, science, musik, digital tekonologi, idræt og studietimer lige umiddelbart. Jeg får måske mulighed for at være med i nogne year 9 Maori timer senere. Maori er de indfødte i New Zealand og year 9 er en yngre årgang, altså en lettere årgang. Jeg er year 11.
Oplevelsen på skolen var bare helt fantastisk, de var så søde alle sammen og jeg er allerede kommet på fodboldholdet og de har organiseret piger til at hjælpe mig til og fra skole med bussen og til og fra timer og alt var bare helt perfekt. Jeg kan slet ikke vente med ar starte på mandag.

Jeg har været her i knap 2 dage og jeg har allerede fået rigtig meget ros for mit engelsk og min hjerne er ved at slå over i engelsk. Faktisk da jeg startede med at skrive det her indlæg formulerede jeg sætningerne på engelsk og var så nødt til at oversætte dem til dansk. Jeg glæder mig til at se hvordan det ender i slutningen af året. Mit dansk kommer nok til at lide gevaldigt under engelsk…

I moren skal jeg rigtig tidligt op, kl. 5 da John og jeg skal til Rotorua og møde de andre udvekslingsstudenter som er her i distrikt 9930 i New Zealand.

Det her er efterhånden blevet et meget, meget lang indlæg, undskyld, der var bare så meget at fortælle. Jeg har lavet en side på Facebook med billeder og små opdateringer som du måske vil have lyst til at kigge nærmere på. https://www.facebook.com/nannainewzealand.


Hyg jer - Nanna

Så er det nu

Hej Alle

Min specialedesignede kuffert :)

Så er det lige om lidt. Om under 24 timer letter mit fly og jeg er på vej. Tasken er pakket(28 kg så inden for vægt grænsen - yes!) og blazeren er strøget.

Det er med spænding, lidt nervøsitet og ellers bare en meget underlig fornemmelse at jeg tager afsted. Jeg tror ikke helt at det et gået op for mig hvad det er jeg egentlig skal…

Nu venter der bare næsten 18 flyver timer og mere end to døgns rejsetid så står mine ben i Napier, New Zealand. Jeg glæder mig.

Hyg Jer - Nanna

Briefinger

Hej alle!

Alle os 193 kommende udvekslingsstudenter

Som jeg sagde i mit sidste blogindlæg, så har jeg lige været på Rotarys afrejsebriefing 2015/16. Det var 3 dage på Nørgaards Højskole i Bjerringbro sammen med de 192 andre kommende udvekslingsstudenter fra Danmark.
Det var en rigtig fin weekend. Vi var gennem 6 workshops, hørte 2 foredrag og havde masser af andre aktiviteter. Det handlede om at give os vores sidste information inden rejsen og sørge for at vi var ordentligt klar, samtidig med at vi skulle lære hinanden at kende på tværs af distrikterne i Danmark.
Nogen af de workshops vi var igennem var bla. problemknusning i udlandet, rejsetips og præsentationstræning. Vi snakkede også om culture shock, som kan være et led i integrationen i en ny kultur, hvor man føler sig ensom og alene. Det var rart at høre om det og vide at det er okay, så tror jeg på at det er nemmere at have med at gøre i udlandet.

På briefingen mødte jeg også Julie, Emil og Sebastian, som er de tre andre udvekslingsstudenter der også skal til New Zealand. Jeg har ikke mødt dem før, da vi kun har været samlet i distrikter, og ingen af os 4 er i samme distrikt.  De er virkelig søde og jeg glæder mig til at erobre New Zealand sammen med dem.

 Vi rejser om 12 dage(ARH). Vi tager afsted fra Kastrup Lufthavn om morgenen d. 21. juli og så flyver vi til Amsterdam(Holland), Singapore(Singapore) og Auckland(New Zealand). Vi overnatter i Auckland og flyver dagen efter ud til vores endelige byer, for mit vedkomne Napier.
Til og med Singapore flyver vi sammen med dem der skal til Australien og vi har en rejseguide med. Fra Singapore er vi så helt på egen hånd. Det bliver spændende. Det er ind til videre den konkrete del jeg er mest nervøs for, men det skal nok gå vi er jo i træning efter de 3 andre flyrejser.

Distrikt 1450s udvekslingsstudenter 

Ud over afrejsebriefingen har jeg været på familiebriefing og distriktsbriefing. Det var begge to i Distrikt 1450, familiebriefing 1 dag og distriktsbriefing 2 dage. Her handlede det igen om at få information og lære hinanden at kende.

På afrejsebriefing fik vi også vores Rotary blazere, poloer, pins, visitkort og et Dannebrog. Det er meningen af vi udvekslingsstudenter fra hele verden i løbet af vores år skal bytte pins. Pins er små ting der repræsentere ens hjemland som kan sættes på blazeren. Efter et helt år ender blazeren med at være fuldstændig fyldt med pins.

Selvom vi har fået en masse pins af Rotary, skal der bruges mange flere, så jeg er i gang herhjemme med at masseproducerer pins. Ind til videre er det Dannebrog lavet i perler, filt eller med ståltråd.

Jeg glæder mig enormt meget til at komme afsted og som dagene rasler væk kommer der flere og flere sommerfugle i maven.

Hyg jer - Nanna

Min Rotary blazer lige nu - juli 2015

En Rotary blazer efter et år

Nogle af mine hjemmelavede pins

Skole

Hej alle!

Så blev det sommerferie. Der betyder for mig at jeg har afsluttet mit efterskoleår på Bøvling Idrætsefterskole. Jeg har haft en helt fuldstændig fantastisk år, med masser af venner og lækre oplevelser, som jeg kommer til at savne enormt meget. Det var hårdt at sige farvel, meget hårdt, men et farvel åbner heldigvis op for et nyt goddag.

Et goddag til mit udvekslingsophold som jeg for alvor vil fokusere på og kigge frem mod nu. Jeg glæder mig enormt meget til at komme afsted og det kan så småt anes lige ude i horisonten. Jeg er ikke begyndt at pakke, endnu, men der går nok ikke så lang tid. I går passerede vi 3 uger til og i dag er der ja, sjovt nok kun 20 dage til at jeg skal afsted.


Der er en ting, der er meget vigtig, som skal være i orden, når man skal rejse et år til et andet land og det er opholdstilladelse eller visum. Det jeg skal rejse ind i New Zealand under, er det man kalder et Student Visa. Det er et visum der gives til studerende som skal ind og gå i skole eller studere i New Zealand.
Jeg har ansøgt online på http://www.immigration.govt.nz/ om det her visum. Det tog et par timer og min mor, som hjalp mig, og jeg var godt trætte bagefter, men det var en god proces. Da jeg var færdig skulle mit pas sendes til London. Siden mit pas kom hjem, har vi gået og ventet på en mail fra Immigration New Zealand omkring mit visum. Den her mail er aldrig kommet, så vi var gået hen og blevet lidt nervøse omkring det. I mandags ringede jeg så ind til Immigration New Zealand for at høre om alt var som det skulle være.
Jeg gik bare ventede på at de ringede tilbage til mig, så jeg tænkte, at jeg lige kunne gå i bad. Jeg lagde min telefon lige udenfor så jeg kunne høre hvis den ringede, og så gik jeg ellers i bad.
Lige da jeg trådte ud af badet ringede John fra New Zealand så. Jeg havde kun lige nået at få et håndklæde omkring mig, men det var jo også lige meget.
Efter en kort samtale med John fandt jeg så ud af at mit visum faktisk var kommet. Det kom sammen med med mit pas tilbage fra London og jeg har faktisk haft det i ca. 2 uger uden at vide det. Det er lidt sjovt…
Det at jeg har fået mit visum på plads betyder rigtig meget, nu kan jeg sådan set bare rejse til New Zealand. Det var den største administrative udfordring, efter jeg var blevet valgt, der er overstået, og det er en rigtig rar fornemmelse at have det på plads.


Jeg har på nuværende tidspunkt rigtig god kontakt med min kommende værtsmor Sue i New Zealand. Vi mailer meget sammen og hun virker enormt flink og jeg glæder mig til at komme til at bo hos hende og hendes mand Neil. Fra hende har jeg fået nogle flere oplysninger omkring min skole.
Jeg skal jo gå på Sacred Heart College. Jeg skal gå i skole fra kl. 08:45 til 15:15. Deres skoleår starter og slutter omkring nytår i stedet for sommerferie som hos os. Ligesom at der op til vores sommerferie er masser af eksamener, er der også eksamener i New Zealand bare i december.
Den periode hvor de har eksamener er jeg ikke i skole, men skal på en tur til Sydøen sammen med Rotary og de andre udvekslingsstudenter fra Nordøen. Det er en tur der er arrangeret af og udføres sammen med Rotary. Turen skal jeg selv betale ud over selve udvekslingsopholdet. Sammen med den tur er der også arrangeret to weekender på Nordøen hvor vi skal være sammen.

Sommeruniform

Vinteruniform

Jeg skal jo gå med skoleuniform dernede. Det har jeg det fint med. Mange jeg snakker med synes det er underligt og tror det vil blive en stor udfordring, men som sagt så har jeg det fint med det. Det jeg hører fra tidligere udvekslingsstudenter er, at det er rart, at man ikke hver morgen skal vælge tøj og sko mm.  Derude er det jo lige meget hvor pæne eller grimme skoleuniformerne er, når vi alle sammen har den på. Det er også kun meget få smykker der er tilladte og jeg skal have sat mit hår sat op.

Det jeg tror bliver en større udfordring for mig, er det at jeg skal gå med kun piger i et helt år. Jeg har i mange år været rigtig gode venner med drengene. Jeg elsker at spille fodbold og at være en del af drengene en gang imellem. Men heldigvis er der jo mulighed for at have venner uden for skolen.

Jeg var i mandags nede i Rotary klubben i Lemvig på besøg for at sige hej og præsentere mig selv. Det er jo dem der sender mig ud, og dem der er min opbakning hjemmefra, så de skal kende mit ansigt og vide hvem jeg er.
Selvom det alle sammen er mænd med en seriøst aldersforskel til mig, så synes jeg, at jeg fik rigtig meget ud af mødet. Det var rart lige at være nede og sige hej og vise hvem jeg er. Derudover sugede jeg rigtig meget til mig af deres mandesnak. Der blev vendt politik, landbrug, ledere og ledelse og mange andre ting, som jeg lyttede med på og tog ting med fra. Det er rigtig fine, søde og rare mennesker dernede og jeg glæder mig til når jeg kommer hjem igen og skal ned og vise dem hvad jeg har fået året til at gå med.

Det var alt for denne gang. I weekenden venter den sidste og største briefing med Rotary - afrejsebriefingen 2015/2016. Her mødes alle 200 kommende udvekslingsstudenter og vi skal briefes og undervises i at være udvekslingsstudenter. Mere om den og de andre briefinger jeg har være til næste gang.

God sommer til jer alle sammen

Hyg jer - Nanna