fredag den 24. juli 2015

Så er jeg endlig i New Zealand

Så, endelig kom tiden og nu er jeg i New Zealand. Hvis jeg lynhurtigt skal beskrive det med 3 ord så vi det være; smukt, venligt og fantastisk.

Vi havde jo en rimelig lang rejse foran os da vi forlod Billund tirsdag morgen. Første flyvetur var til Amsterdam cirka 1½ time, derefter fra Amsterdam til Singapore en time og fyrre minutter senere. Det var en tur på 18,5 time cirka, så det var noget af en tur. Det var en fin tur, det var selvfølgelig lang tid er være i et fly, men der var god underholdning og så kendte jeg jo dem jeg sad ved siden af, fordi de også var fra Rotary så det var godt nok. Jeg sov også en del af turen væk.
I Singapore splittede vi op, nogle fløj til Brisbane, Melbourne og Sidney i Australien og Julie, Emil og jeg fløj til Auckland her i New Zealand.
Vi er 4 fra Danmark i New Zealand i år, Emil, Julie, Sebastian og jeg. Sebastian rejste dog ikke med os fordi at han fik hans papirere meget sent og ikke havde fået hans visum endnu, så han rejser herned i slutningen af måneden.
På flyet til Auckland skulle vi udfylde en seddel omkring hvad vi bragte ind i landet. Da New Zealand er så isoleret har det er meget specielt planteliv mm og er forholdsvis rent for alle mulige forskellige ting så de passer rigtig godt på deres land. Ting som mad, camping udstyr og lign. mm. Skal man udfylde en seddel om og så skanner de ens bagage i tolden og ser om man har ting man ikke må have med. Da vi udfyldte den her seddel var det bare Julie og jeg og jeg må indrømme jeg var rimelig nervøs omkring det, havde vi forstået alting korrekt, havde jeg glemt jeg havde noget i min kuffert som skulle siges osv. Heldigvis gik alt rigtig fint da vi kom hertil, både paskontrol, told og bagage og alting gik som smurt, så det var dejligt.

Da vi kom ud til ankomsthallen var der Rotary folk der og de ventede på os. Julie skulle bo selv hos en fra Rotary og jeg skulle bo selv og Emil skulle på Hotel. Emil tog dog bare med den familie jeg boede hos hjem. Det var et ægtepar, Sue and Graham, rigtig søde, åbne, velkommende, hjælpsomme mennesker. Det var en rigtig fin overnatning vi havde der.
Der er bare en ting her i New Zealand, de har det som regel rimelig varmt, så de har ikke varme i deres huse, hvilket betyder at de er enormt kolde her om vinteren. Vi er jo midt i vinteren her i New Zealand. Selvom det er en 12-13 grader udenfor og som regel rimelig klart og vindstille er det enormt koldt i deres huse uden varme. De har elektriske varmeapparater til at varme deres huse op når det er nødvendigt, men det er stadig vildt koldt.

Da vi kom uden for lufthavnen i Auckland var det den klareste aften med en rigtig flot stjernehimmel og da vi kørte gennem byen var der en rigtig fin udsigt og vandet med gadelys mm. der spejlede sig i vandet, rigtig pænt.

Det var lidt svært at sove om natten på grund af jetlag. Vi gik i send kl. 2 ca. og jeg sov til kl. 6 så vågnede jeg igen. Det havde nok heller ikke hjulpet at jeg havde sovet på flyet til Auckland som i New Zealand tid var midt om dagen, men mine øjne ville simpelthen ikke forblive åbne.

Så om morgenen d. 23. stod den på sidste flyvetur fra Auckland til mit bestemmelsessted; Napier. Det var en fin morgen, men inde i selve Auckland var der rigtig meget tåge. Faktisk var der så meget tåge at mit fly blev ca. 45-55 min forsinket. Men da vi først kom afsted og hen over tågen var vejret helt fantastisk, ingen skyer eller lign. så man kunne se lige ned på New Zealand.
Oprindelig havde jeg et sæde ud til gangen i flyet, der var 2x2 sæder, men manden der sad ved siden af mig var rigtig flinkt og spurgte om jeg ville bytte plads så jeg kunne se ud. Det var virkelig sødt af ham, og undervejs var han også lidt af en guide for mig. Han forklarede mig om de og de bjerge og søer og skove og alle sådan nogle ting, så det var helt fantastisk. Det var fantastisk at sidde der og kigge ned over New Zealand. Man kunne se markerne og skovende og de små bjerge der rejste sig hist og her og nogle med sne på toppen og man kunne se nærmest på tværs af landet. På den ene kyst er der et sneklædt bjerg som jeg kunne se og den anden kyst kunne vi bare se, så ja, vi kunne se fra den ene side til den anden.

Frokost med Sue, Neill, John, Gail & Phillip.
Da jeg kom frem var det hele 8-10 mennesker til at tage imod mig, alle Rotary folk. Min værtsmor og far, counsellor, klubpræsidenten, sekretæren og flere andre, det var herligt. Både mig selv og min bagage kom helskindet til Napier så det var fantastisk.

Sue(værtsmor), Neill(værtsfar), John(counsellor) hans kone Gail, Phillip(klubpræsident) og jeg spiste frokost på en lille cafe. På billedet er det Phillip og John til venstre, Gail for bordenden og Sue, Neill og jeg til højre.

Første dag var jeg med Sue lidt rundt i byen vi var i banken for at lave en aftale i dag, hvor vi åbnede en New Zealandsk bankkonto til mig, jeg fik et SIM-kort hernede fra og vi kørte rundt og så lidt af byen. Den er fantastisk smuk og med rigtig mange flotte bygninger i bygningsstilen Art Deco, som jeg nok vil fortælle jer om senere. Byen er bygget op på og lige neden for nogle høje bakker så der er rigtig mange meget stejle veje op og ned at disse. Byen er også meget grøn men masser af planter over det hele, masser af parker og så er der næsten havudsigt lige meget hvor du er. Det er helt fantastisk.
Udsigten fra John og Gails

Jeg bor hos John og Gail indtil i morgen(lørdag) for at lære dem at kende, da John er min primære kontaktperson hernede.  Hen mod aftenen blev jeg selvfølgelig meget træt og jeg lagde mig til at sove allerede kl. 9. Jeg vågnede kl 4 men faldt heldigvis i søvn og sov til cirka halv 7 før jeg stod op kvart i ni.

Sue kom og hentede mig kl. 10 og vi kørte op til min Skole Sacred heart college( den velsignede hjerters college). For at være ærlig har jeg været lidt bekymret omkring den, katolsk pigeskole… Hvad er det lige for noget, men da vi kom derop i dag var den helt fuldstændig fantastisk. Alle vi mødte deroppe var rigtig søde og vildt spændte på at jeg skulle starte der og meget hjælpsomme. Vi fik ordnet skoleuniformen, jeg har fået lov at låne næsten det hele af skolen uden at skulle betale hvilket er helt fantastisk. Jeg skal nok lægge et billede op senere. Så har vi ordnet fag, jeg skal have engelsk, matematik, religion, science, musik, digital tekonologi, idræt og studietimer lige umiddelbart. Jeg får måske mulighed for at være med i nogne year 9 Maori timer senere. Maori er de indfødte i New Zealand og year 9 er en yngre årgang, altså en lettere årgang. Jeg er year 11.
Oplevelsen på skolen var bare helt fantastisk, de var så søde alle sammen og jeg er allerede kommet på fodboldholdet og de har organiseret piger til at hjælpe mig til og fra skole med bussen og til og fra timer og alt var bare helt perfekt. Jeg kan slet ikke vente med ar starte på mandag.

Jeg har været her i knap 2 dage og jeg har allerede fået rigtig meget ros for mit engelsk og min hjerne er ved at slå over i engelsk. Faktisk da jeg startede med at skrive det her indlæg formulerede jeg sætningerne på engelsk og var så nødt til at oversætte dem til dansk. Jeg glæder mig til at se hvordan det ender i slutningen af året. Mit dansk kommer nok til at lide gevaldigt under engelsk…

I moren skal jeg rigtig tidligt op, kl. 5 da John og jeg skal til Rotorua og møde de andre udvekslingsstudenter som er her i distrikt 9930 i New Zealand.

Det her er efterhånden blevet et meget, meget lang indlæg, undskyld, der var bare så meget at fortælle. Jeg har lavet en side på Facebook med billeder og små opdateringer som du måske vil have lyst til at kigge nærmere på. https://www.facebook.com/nannainewzealand.


Hyg jer - Nanna




Ingen kommentarer:

Send en kommentar