fredag den 27. maj 2016

300 dage down - 40 to go

Hej Alle
Tiden går og går stadig og hurtige end før, eller sådan føles det i hvert fald. Tirsdag d. 15. May var min 300 dages jubilæum i Napier. Jeg har været i Napier i 310 dage i dag(27/5)  og der er nu 40 dage til jeg lander i Kastrup lufthavn.

Det er altså en vildt underlig følelse. Man er fuldstændig spillet i to. En del af mig har overhovedet ikke lyst til at sætte mig i flyveren og tage hjem. Jeg har ikke lyst til at sige farvel til alle de fantastiske mennesker jeg har mødt og hele kulturen det er, at være en udvekslingsstudent.  Men på den anden side så glæder jeg mig lidt mere hver dag til at komme hjem til familien og vennerne og til en hverdag hvor jeg arbejder på at lægge et fundament for resten af mit liv.
Det er super, super lækkert ikke at skulle bekymre sig om skole, lektier og lign ting, men for en ambitiøs teenager som jeg også er, bliver det godt at komme i gang igen og føle at jeg arbejde mod et mål længere ude i fremtiden. Misforstå mig ikke, det her år er fantastisk og jeg tror på, at et år som dette, hvor man personligt kan udvikle sig, modnes og lære sig selv at kende, samt at stå på egne ben, er meget vigtigere end at kunne få gode karaktere i skolen, men jeg vil gerne gøre begge ting. Gymnasie som venter for mig når jeg kommer hjem er en spændende ny udfordring og jeg glæder mig til at starter der.

Disse to følelser er modstridende og det er som to mennesker holder mig om håndledet og hiver mig i hver sin retning. Hvis jeg ikke skulle sige farvel, vil jeg glæde mig helt vildt til at komme hjem. Men desværre er New Zealand omme på den anden side af jorden og ikke næste kommune, så farvel er desværre uundgåeligt. Når jeg sidder på flyet og mine øjne igen er tørre, vil jeg helt sikkert glæde mig super meget til at lande i DK, men nok først når jeg har sagt farvel.
Jeg tror jeg har sagt det før, men noget af det jeg glæder mig allermest til er i lufthavnen, når jeg efter 36 timers rejsen kommer ud i ankomsthallen og ser min familie og bare slipper alt min bagage og løber ind i armene på hvem end af dem der løber hurtigt. Jeg har en klump i halsen og får næsten tårer i øjnene bare ved at skrive det her nu. Det øjeblik kommer til at være meget specielt.



Nå, ikke mere snak om slutninger og farvel og alt muligt sørgeligt.


I stedet er der sket et par ting jeg vil fortælle jeg om.

Os studenter til Rotary Ballet.
Alle os udvekslingsstudenter med vores blazere.
Den første er den store Rotary Distrikts konference som vi havde her i Napier den første weekend i maj. Rotarianere fra hele vores distrikt og alle udvekslingsstudenter kom til Napier for en weekend og vi så forskellige foredrag, havde et bal og mødte hinanden igen. Det var sidste gang alle os udvekslingsstudenter var samlet, så der blev hygget skrevet på flag og grædt lidt.
                      Vi havde som sagt også en bal lørdag aften. 350 mennesker ca. var der, og vi var alle sammen i fine kjoler og med noget rødt - rød var aftens tema. Det var en rigtig god aften og vi dansede og spiste god mad og hyggede.



Hele familien ude foran Elephant Hill.
Brian, Sue(første værtsmor)’s fyldte 85 i midten af maj og vi havde en lille fejring. Familien fra Auckland(Nicky, Mark, Thomas, Libby og Oli) kom ned og vi havde en rigtig god weekend. Vi var ude på vingården Elephant Hill og spise en fantastisk frokost og derefter en fin lille køretur rundt i Hawkes Bay lørdag. Søndag morgen skulle Brian så have sin fødselsdagsgave. Det var en helikoptertur rundt og se på Hawkes Bay. Det nød han rigtig meget og han havde en rigtig god weekend.










3-2-1!
På min 300 dages jubilæumsdag gjorde jeg noget specielt, jeg gerne har ville gøre rigtig længe. Jeg sendte en flaskepost. En uge før var Eva og jeg ude og finde flasken, papiret og kuglepennen til at lave flaskeposten, og så tirsdag d. 15. maj 300 dage efter jeg landede i Napier var Neill og jeg ude at kaster den i vandet fra Perfume Point i Ahuriri. Forhåbentlig flyder den hen til et eller andet eksotisk sted.










Min form class i vores pink outfits
Fredag d. 20 maj havde vi ’Pink day’  her på Sacred Heart. Det var en dag hvor vi alle droppede skoleuniformen og kom i skole i pink tøj. Det var planlagt af skolen, vi var ikke bare rebeller, bare rolig. Vi var alle i pink, for at stå op imod mobning. En dreng kom i skole i en pink T-shirt i Canada og blev mobbet, så to drenge fra hans klasse købte 50 pink T-shirts  og emailede alle deres venner og næste dag komme rigtig mange af deres venner i skole i pink for at støtte den her dreng der blev mobbet. Det er den ide vi står op om og støtter med vores pink day.










Netball kamp - og ja vi spiller i kjoler.
Nu er Netball sæsonen begyndt og efter at ha’ misset de to første kampdage - 4 kampe spillede jeg min første netball kamp i lørdags d. 21. maj. Det var heldigvis imod et andet Sacred Heart hold, så de vidste godt at jeg aldrig har spillet før og tænke forhåbentlig ikke alt for mange dårlige ting om mig. Ej, det gik vist rigtig fint. Vi tabte stort, men holdet var også holdet over os. Jeg spillede mig helt sikkert op gennem kampen og fik mere selvtillid og over de næste 6 uger tror jeg på jeg kan blive en god netball spiller.







Det var alt for denne gang, nu går der ikke længe før venner og familie igen er en større del af mit liv og ikke behøves at læse om det her.


Hyg Jer - Nanna Rytz

Ingen kommentarer:

Send en kommentar